Uddannelsessteder

- De absolut mest eksotiske rejsemål

Uddannelsessteder

Din guideuddannelse på Utopia Guideschool har en varighed af fem uger, og afholdes på nogle af Europas mest eksotiske og smukkeste rejsemål. Du kan frit vælge mellem Cypern, Mallorca eller Østrig. Vær dog opmærksom på at tidspunktet for guideuddannelsen varierer over året, alt efter om du ønsker at gå på Guideskolen på Cypern, på Mallorca eller i Østrig. Læs mere om de enkelte uddannelsesteder herunder.

Afgørende kriterier

Uddannelsesstederne er nøje udvalgt ud fra en række helt afgørende kriterier. Når vi udvælger vores uddannelsesstederne kigger vi blandt andet på om der på rejsemålet er et livligt turistliv og et varmt og behageligt klima. Fra et fagligt perspektiv er det utrolig vigtigt at omgivelserne mest muligt afspejler den virkelighed, som du efterfølgende skal ud og have din hverdag i som guide. Der skal være et liv, en ånd og en puls i og omkring området. Det er ikke mindst vigtigt når det kommer til dig og dine medstuderendes trivsel under uddannelsen - både i undervisningssammenhænge og når I har fri.

Hotellerne i indlogeres på er nøje udvalgt efter et kvalitetskriterie. Hos Utopia forstår vi vigtigheden af at værelser og faciliteter på hotellet er af en høj standard. Det er ligeledes afgørende, at der på hotellet eller i umiddelbar nærhed heraf er gode undervisnings- og konferencefaciliteter, hvor vi kan gennemføre visse dele af undervisningen.