NYHED 2024 - Bliv uddannet guide i Val Thorens  Læs mere her

Livet på skolen

 - En spændende dag - HVER dag!

Hverdagen på skolen

Når man tager sin guideuddannelse på Utopia Guideshool, så lever man sin hverdag under sydens eller Alpernes sol og i fantastiske omgivelser, mens man samtidig er omgivet af andre fantastiske eventyrlyste mennesker, som har samme mål og drømme om at blive uddannet guide og arbejde ude i verdenen. 

5 uger på guideskolen føles, når vi er færdige, som 5 måneder, fordi der er sket så meget! Man kommer ikke hjem som den samme og man har oplevet så meget på den tid, man har været væk, at man udvikler sig hurtigere end nogensinde.

Læs mere om hverdagen på Utopia Guideschool her. 

En typisk dag på guideskolen

En typisk dag

Det kan være svært at beskrive "en typisk dag" på Utopia Guideschool, da ingen dage er ens. Hver dag vil du blive udfordret, få skubbet dine grænser og blive overrasket. Mange ting er planlagt, som vil ske uventet for at øve din evne til at være omstillingsparat og håndtere stressede situationer. 
Du får hver uge et ugeskema, så man kan planlægge sine dage og sin tid. Men når man vågner om morgenen, så ved man alligevel aldrig helt præcist hvad dagen bringer. Sådan er din hverdag også som guide - uforudsigelig, men helt fantastisk. 

Dagene på Utopia Guideschool er intense og lange, for der er meget man skal nå at lære, men dagene er udover undervisning også fuld af praktiske elementer samt tid til at være sammen med hinanden og nyde omgivelserne. Det kan som sagt være svært at beskrive en typisk dag, men nedenfor i videoen gør vores instruktører Mathias og Camilla et forsøg. Hvad starter dagen med? Hvornår er der siesta? Hvad sker der om aftenen?

Hør mere om en "en typisk dag" på guideskolen nedenfor. 

Dit ugeskema

Dit ugeskema

Hver uge vil man modtage et ugeskema for den kommende uge, som man følger. Det bliver offentliggjort inden ugen starter i vores Utopia APP.
Ugeskemaet er din oversigt for alt undervisning for ugen, aktiviteter og udflugter. I ugeskemaet ser man også dagen for den ugentlige eksamen samt andre planlagte ting f.eks. sociale arrangementer. 

Du modtager "Ugeskema Uge 1", når instruktørerne henter dig og alle de andre elever i lufthavnen på ankomstdagen. 

Vi vil ikke afsløre alt for meget om, hvad der skal ske på guideskolen, men vil selvfølgelig gerne give et lille indblik i opbygningen af en dag. 

Et eksempel på en dag i et ugeskema på Utopia Guideschool: 

08.30 - 09.00: Morgenmad
09.00 - 10.30: Teori undervisning i bustransfer 
10.30 - 11.00: Pause
11.00 - 12.30: Praktisk undervisning retorik 
12.30 - 15.30: SIESTA 
15.30 - 17.00: Øvelse / gruppearbejde retorik
17.00 - 17.30: Pause
17.30 - 19.00: Fordybelsestid (transfereksamen)
19.00 - 20.30: Aftensmad 
20.30 - 21.30: Aftenarrangement 

Nogle dage har vi også hele dage afsat til et bestemt tema, specialmodul, førstehjælp eller selvfølgelig fridag og udflugt. 

Utopia APP

Hvordan holder du så styr på alle dine ting på Utopia Guideschool? Via Utopias APP! Forestil dig en digital opslagstavle eller portal, hvor du kan finde alt information.

Hos Utopia følger vi med udviklingen i rejsebranchen, og derfor har du hverken mapper eller bøger på guideskolen - alt findes i vores APP. Så i din hverdag på guideskolen finder du f.eks. følgende i din APP: Ugeskemaer, gruppeinddelinger, eksamensinfo, invitationer, eksamenstider osv. 

Kun det bedste er godt nok til vores elever, og det skal være nemt at tilgå alt information på guideskolen. 

Fritid på skolen

Fridage på guideskolen

På Utopia Guideschool har du 1 fridag i ugen, ligesom når du arbejder som guide for et rejseselskab. På den dag kan du gøre lige, hvad du vil - vi anbefaler selvfølgelig at tage ud og se på de smukke omgivelser uanset hvilken guideskole du er på! Vi afholder vores guideskoler på nogle af de populæreste ferie - eller skidestinationer, og der er selvfølgelig en grund til at så mange millioner af turister rejser dertil hver år.
Læs mere om mulighederne i din fritid på guideskolen i Val Thorens her eller guideskolen på Mallorca her

Der er mange muligheder og kun fantasien sætter grænser! Lej en ATV med nogle af de andre elever og kør' øen rundt, tag ud og dykke eller snorkle på nogle af Europas smukkeste strande, besøg en nabo-by og tag på lokalt marked eller få adrenalin pumpende med vandsport på stranden. I Val Thorens kunne det være en dag på ski eller på kælkebakken, spa eller ziplining i dalen. 

Du kan selvfølgelig også bruge din fridag på at koble helt af. Læg dig ved poolen med en god bog, sug varmen til dig og spis en god frokost i poolbaren. Din fridag er for dig til at lade op - så vælger du selv, hvordan du gør det bedst. 

Siesta

Midt på dagen på guideskolen holdes der oftest en siesta imellem 13.00-16.00 - der pauser vi undervisning og aktiviteter. Det er den varmeste tid på dagen, og der holder man oftest også sin pause som guide og spiser frokost, inden man igen tager ud på hotellerne igen om eftermiddagen. I dette tilfælde vender man tilbage til undervisningen. I Val Thorens vil man ofte have en formiddag fri for mulighed for at stå på ski i stedet for en siesta. 

Siestaen bruges ofte på en frokost, måske en kort svømmetur og til evt. at forberede og planlægge aktiviteter til eftermiddagen eller til en kommende eksamen. 

 

Udflugtspakken

Utopia Guideschool er en professionel guideuddannelse, men vi går også op at I får et fantastisk sjovt ophold! At være guide er det fedeste job i verdenen, blandt andet fordi man har mulighed for at udforske den feriedestination, man bor på. Derfor skal vi selvfølgelig også udforske på guideskolen!

I løbet af guideskolen tager vi også sammen på udflugter og afholder nogle aftenevents undervejs for at fejre eksamen. Udflugterne varierer, men er altid en blanding af kulturelt, aktivt og på vandet!
Eksempler på udflugter kunne f.eks. være: Paintball, shopping i Palma, riverrafting, bådtur på middelhavet, vandland, hiking i bjergene, jeepsafari og ziplining mm. Der er mange muligheder!

Udflugtspakken kan tilvælges nede på guideskolen, eller med det samme når du booker din guideskole. 

Sammenholdet på en guideskole

På Utopia Guideschool rejser de fleste elever ned på guideskolen alene, og alle er i samme båd, når de ankommer til skolen. Det kan være nervepirrende og man kan være yderst nervøs første dag, men bare rolig - du kommer til at finde dig til rette inden du når at se dig om. 
Selvom alle kommer til guideskolen med forskellige baggrunde, så kommer alle dertil med et fælles mål: At få en oplevelse for livet og blive en fantastisk guide!

Hele guideskolen gør vi utallige ting for at sørge for, at I bliver rystet sammen. Se lidt eksempler nedenfor: 

  • Velkomstarrangement på dag 1
  • Venskabelig speeddating på dag 1
  • Aftensmad sammen i buffeten ved reserverede borde
  • Fast "teamhygge" for alle elever i slutningen af hver uge 
  • Instruktørerne arrangerer hver uge sociale arrangementer
  • Eventaftener
  • Udflugter
  • Teamarbejde igennem hele skolen

Instruktørerne kan f.eks. finde på at arrangere filmaften, aftenbadning, volleyball, kongespil på stranden eller lignende. 

Undervejs på guideskolen vil vi på Utopia Guideschool også sørger for at ryste eleverne sammen, og sørge for at alle lære hinanden at kende i forskellige grupper og klasser. Du bliver på guideskolen også du kastet ud i utallige af udfordringer og kommer ud af din komfortzone konstant, men der er altid nogen til at støtte dig og som går igennem det med dig, og det er netop det der gør, at sammenholdet på guideskolen altid bliver så stærkt!