NYHED 2024 - Bliv uddannet guide i Val Thorens  Læs mere her

Guideuddannelsen

 - Alt du skal vide om Uddannelsen

GUIDEUDDANELSEN

Hos Utopia Guideskole uddanner vi branchens bedste guider til rejsebranchen. Vi gør dig 100% klar til at varetage det absolut fedeste job som guide/rejseleder gennem et brancherelevant og intensivt uddannelsesforløb med fokus på personlig udvikling og hver enkelte elev.

Du får hele verden som din arbejdsplads, og bliver beriget med oplevelser som mange kun drømmer om. 

Så tag springet, og påbegynd din guideuddannelse med Utopia Guideskole - dit springbræt til et fantastisk job i rejsebranchen!

Læs meget mere om hvordan vi hos Utopia Guideskole har opbygget guideuddannelsen og undervisningen herunder.  

Grundforløbet på Guideskolen

Grundforløbet på Utopia Guideskole

Utopia Guideskole er en 5 uger lang og intensiv guideuddannelse, som gør dig i stand til at gøre karriere og arbejde for et rejseselskab i udlandet. 

Guideskolen er bygget op omkring et bredtfavnene grundforløb, som giver dig alle de redskaber og kompetencer, som kræves i jobbet som guide - du bliver gjort til en attraktiv kandidat hos rejseselskaberne, når de skal rekruttere guider til deres rejsemål.

Grundforløbet strækker sig over de første 4 uger på Guideuddannelsen, og derefter vælges som tillæg til guideskolen et gratis specialmodul den sidste uge. Specialmodulet giver dig mulighed for at gå ekstra meget i dybden med et særligt fagområde/felt i rejsebranchen. 

Grundforløbet favner bredt og berører ALLE facetter i de mange forskellige guidejobs og arbejdsopgaver i rejsebranchen, uanset om du er på guideskole i Alperne eller på Mallorca. Specialiseringsmodulet er mere specifikt, og giver dig mulighed for at lære ekstra om den del af jobbet, som du er allermest interesseret i. 

Du vil blive undervist i både teori og praksis i en lang række forskellige fag og fagområder, der alle er med til at sikre at du er bedst muligt rustet til dit fremtidige job som guide.

 

Læringsstil med glæde 

På uddannelsen er vores læringsstil bygget op omkring glæde, personlighed og intensitet - noget vi ved udvikler mennesker. Det skaber de bedste guider til vores samarbejdspartnere og giver vores elever deres livs oplevelse samt minder for livet. 

For Utopia Guideskole er ikke kun en fantastisk guideuddannelse. Det er også personlig udvikling, venskaber for livet, kompetencer du kan bruge resten af dit liv, et kæmpe CV boost og en måned vi lover, du aldrig kommer til at glemme. Du lærer om kropssprog, at snakke foran større forsamlinger og at slippe nervøsiteten. Du skal prøve det hele på egen krop og vil prøve helt nye grænser af, så du bliver den bedste guide, du kan være. 

 

Specialmodulerne 

I tillæg til grundforløbet har du mulighed for at specialisere dig indenfor et særligt område/felt gennem et såkaldt "Specialmodul". Alle elever vælger et modul som de kommer til at gå ekstra meget i dybden med i løbet af de 5 uger på deres guideudannelse, men det er vigtigt at understrege at du ikke er "låst" i forhold til hvilket specialmodul, du har taget på skolen.

Grundforløbet forbereder dig til alle typer af guidejobs, så selvom du har valgt f.eks. "ungdomsmodulet" så betyder det ikke at du ikke kan få job efterfølgende som f.eks. sportsguide eller børneguide. Det er selvfølgelig en fordel at have taget et specifikt modul, hvis du allerede nu ved, at du f.eks. vil ud som ungdomsguide, da man går i dybden med nogle arbejdsopgaver og udfordringer, som grundforløbet ikke har med. 

Læs om specialmodulerne »

Undervisningen & Fag

Undervisningen på Utopia Guideskole

På Utopia guideskole bestræber vi os på ”learning by doing”, da vi tror på, at du lærer bedst ved at komme ud at mærke, se og føle på egen krop, hvad faget indebærer. Vi trækker altid paralleller mellem teori og praksis, så din guideuddannelse går op i en højere enhed, og du vil få en bedre forståelse for faget. 

Der er rigtig meget du skal nå at lære under din tid på Utopia Guideskole - men det bliver aldrig kedeligt! 
Når du uddannes til guide hos Utopia vil du opleve en helt anden undervisningsform, end du er vant til førhen. Der er altså ingen tunge skolebøger - en af grundene til at skolen har lokation på en ægte ferie- eller skidestination er, at det giver os en unik mulighed for at benytte os af omgivelserne, så du får din guideuddannelse i dets rette element. Vi underviser f.eks. på stranden, ved poolen, på pisten og med nogle af sydens og Alpernes smukkeste udsigter.

På Utopia er vi meget bevidste om at alle har forskellige indlæringsstile, og ikke alle lærer på samme måde. En undervisningstime kan både foregå teoretisk, men vores fantastiske instruktører har mange kreative idéer og alternative metoder til at lære fra sig. Arbejdsopgaverne som guide er heller ikke altid helt oplagte at undervise i teoretisk - skal man f.eks. undervises i "Animationsguiden" som bl.a. underholder gæsterne om poolen på hotellet og laver vandaerobic, så vil instruktørerne vise netop det ved poolen! 

 


Fagene

Guideuddannelsen er bygget op, som var du guide på en destination. Det betyder, at undervisningen er skruet sammen, så du oplever en kronologisk gennemgang af de arbejdsopgaver, du som guide typisk har i løbet af en arbejdsuge.

I løbet af guideskolen vil du også gennemgå fem eksamener. Det drejer sig om fire mundtlige eksamener i løbet af de fem uger på skolen samt en afsluttende skriftlig eksamen. Der vil for hver uge være et eksamensfag, der er omdrejningspunktet for undervisningen, samt en masse andre fag, der hjælper dig til din eksamen, men også i det videre liv som guide. 

De 5 eksamener du som elev på Utopia Guideskole bliver eksamineret i, tager alle udgangspunkt i fagene nedenfor. Vi har tilrettelagt undervisningsforløbet og indholdet i fagene således, at I får et bredt indblik i rejsebranchen som helhed.

Se nogle af de fag og områder, som du vil blive undervist i på Utopia Guideskole:

 

Eksamener

Under guideuddannelsen skal du op til 5 eksamener. Uddannelsen er delt op i blokke, hvor der hver uge er særligt fokus på ét eksamensfag, som der ved ugens afslutning eksamineres i.

I løbet af ugen suppleres undervisningen i eksamensfaget med række tæt beslægtede fag, som til sammen giver dig redskaberne til at gennemføre din eksamen med bravour, og komme ud som den bedste guide i branchen. 

Eksamenerne består af 4 mundtlige og en afsluttende skriftlig, som opsummerer guideskolens indhold. 

Eksamenerne er kun til for at lade dig prøve nogle af guidens allervigtigste opgaver på egen krop. Vi ser gerne, at du følger med i undervisningen, er serviceminded og kan skabe feriestemning for gæsterne. Alle eksamerne foregår som i det virkelige guideliv - så skal du til eksamen i transfer, hvor du henter dine gæster i lufthavnen i bus, så holdes eksamen i bus med mikrofon og gæster.

Hør og læs mere om eksamerne nedenfor.

 

Transfer

Transfer er et eksamensfag på Utopia Guideskole. "Transfer" er fagsprog i branchen, og deri ligger disciplinen at tage imod gæsterne i lufthavnen, og omvendt sende dem hjem efter en god ferie. På en transfer er guiden super vigtigt, og det er en af guidens vigtigste opgaver og ansvarsområder. Guiden er den første og den sidste kontakt, gæsten har med rejseselskabet under ferien. Du lærer at tage ansvar for dine gæster samt at give en professionel start og afslutning på gæsternes ferie. Du vil blive forberedt til at kunne varetage gæstelister, busser, hoteller, lufthavnsarbejde samt at give god og nyttig information til gæsterne under transferen.

Velkomstmøde

Velkomstmødet er et eksamensfag på Utopia Guideskole. Som guide møder man de nyankomne gæster og sørger for at give dem den allerbedste start på ferien - det starter med et velkomstmøde. Her er det guidens opgave at formidle alt vigtig information samt skabe tryghed og feriestemning hos gæsterne. Det er en unik mulighed for skabe tillid, bygge en personlig relation og informere om og sælge den kommende uges udflugter. Alt dette gør vi dig i stand til på Utopia Guideskole. 

Udflugt

Udlugt er et eksamensfag på Utopia Guideskole. I løbet af ugen tager du dine gæster med på fantastiske udflugter til nogle af destinationens smukkeste og mest spændende steder. Du er den alle gæsterne kigger på, lytter til og elsker at få viden fra. Der forventes rigtig meget af dig, din viden, dine kundskaber og din formidling. Der findes utrolig mange udflugter, og de kan være alt lige fra historiske, kulturelle, actionprægede, bådture, aftenarrangementer, vinsmagning, ski og meget mere. Du får på skolen alle værktøjer til at kunne planlægge og varetage en hvilken som helst udflugt.

Salg og Service

Salg og service er et eksamensfag på Utopia Guideslole. Mange har haft undervisning i salg og service, før de kommer på Utopia. På guideskolen vil du modtage undervisning i salg og service, der retter sig mod rejsebranchen. Du får værktøjer til at kunne sælge til alle typer af gæster, der vil komme på din destination, men også værktøjer til at læse gæsten og yde en individuel service. Desuden bruger du til denne eksamen også dine nye redskaber indenfor konflikt- og reklamationshåndtering. 

Skriftlig eksamen

Den skriftlige eksamen er den sidste og afsluttende eksamen på guideskolen. Den er opsummerende for hele uddannelsen og tager udgangspunkt i alt undervisning, som du går igennem på guideskolen. Det er en blanding af både fritekst og mulitple choice og foregår online. 

Mentorforløb

Mentorordning på Utopia Guideschool

Din personlige udvikling er altid i fokus. Derfor har du som elev på Utopia Guideschool en personlig mentor tilknyttet blandt instruktørerne, som tager sammen med dig tager ansvar for din læring og udvikling undervejs på guideuddannelsen. 

Der vil undervejs på guideskolen være skemalagte samtaler med din mentor, som allerede starter de første dage på guideskolen. Men mest af alt er det en personlig vejleder og støtte, som altid har din ryg og har øje på dig - hvis du har brug for det. Det er én, som du altid kan gå til, uanset problemet. Det er også din mentor, som jobcoacher dig undervejs på skolen frem til rekrutteringsdagene, så du får dit foretrukne guidejob og har den nødvendige viden om alle rejseselskaber, inden du skal til at søge drømmejobbet!

Mentorordningen er en stor del af Utopia Guideschool og af instruktørernes fornemmeste opgaver - det er også dét, der adskiller os fra andre uddannelser i branchen. Vi tager din læring og dit ophold på Utopia Guideschool seriøst, og det starter lige her hos din mentor. 

Personlighedsprofil (DISC)

Vi er certificeret til at uddanne i DISC-personlighedsanalyser og give en professionel tilbagemelding på den profil, som du udfylder i forbindelse med Utopia Guideschool.

Profilen anvender vi for at kortlægge specifikke fokusområder og skabe en positiv udvikling hos hver enkelt elev. Vi bruger det som et effektivt værktøj til at se, hvilke typer opgaver i jobbet du foretrækker og udfører bedst og hvilke områder, vi skal samarbejde om for at udvikle. Profilen giver os grundlag for at have en konstruktiv dialog med dig omkring motivation, ansvar, udfordringer og udviklingsmuligheder, så vi hjælpe dig med at opnå en større tilfredshed og fremgang under skolen.  

DISC er dermed et effektivt værktøj ift. din personlige udvikling, og vi bruger DISC som et værktøj gennem hele skoleforløbet i mange forskellige sammenhænge, og sætter styrker samt udfordringer i direkte relation til specifikke arbejdsopgaver. Det er både et værktøj til at udvikle dig personligt, men også professionelt!

På den måde bruger vi altså DISC personlighedsanalyse som et værktøj til at opnå dit fulde potentiale! 

Certificeret i førstehjælp

Som en del af guideuddannelsen på Utopia Guideskole vil du blive certificeret i førstehjælp og vil gennemgå et skræddersyet førstehjælpskursus, der har fokus på nogle af de situationer, du i værste tilfælde kan komme ud for i jobbet som guide. 

Vores eksterne instruktører flyves fra Danmark til skolen for at forberede dig og give dig redskaberne til praktisk at håndtere en krisesituation eller ulykke på en feriedestination, når du står som guide. Du vil desuden få undervisning i krisehåndtering og psykisk førstehjælp, som er en del af fagene på guideskolen.
På denne måde sørger vi for, at du føler dig tryg og forberedt inden du skal have ansvar for dine feriegæster efterfølgende, som guide i rejsebranchen. 

Vores førstehjælpsinstruktører kommer fra Hjælpnu, og de glæder sig hvert år til at komme ned og hjælpe til uddannelsen af rejsebranchens nyeste guider. Du kan læse mere om Hjælpnu her