Guideuddannelse med jobgaranti

Jobgaranti til ALLE beståede elever på skolen - kickstart din karriere i rejsebranchen

Uddannelsen på Utopia Guideskole

Din uddannelse på Utopia har en varighed af fire uger, og afholdes på et af skandinavernes absolutte yndlingsrejsemål, Mallorca. På Utopia Guideschool lærer vi dig blandt andet at slippe den nervøsitet som opstår hos mange, når man skal stå foran en større forsamling og præstere. Tiden på skolen handler meget om personlig udvikling, kropssprog, førstehåndsindtryk, personlig branding og meget mere. En stor del af undervisningen består naturligvis også af de mange forskellige praktiske arbejdsopgaver, du har som guide. Tag din uddannelse fra Utopia og få de bedste forudsætninger for et spændende og udfordrende job i rejsebranchen. Vi har branchens højeste ansættelsesprocent og tilbyder jobgaranti til alle beståede elever.

 

 

Undervisningen

På Utopia guideskole bestræber vi os på ”learning by doing”, da vi tror på, at du lærer bedst ved at komme ud at mærke, se og føle på egen krop, hvad faget indebærer. Det vil sige, at du vil modtage den teoretiske del i undervisningslokalet, hvorefter du og dine medstuderende tager med instruktørerne ud og oplever, hvad du netop har lært i teori. På denne måde kan vi trække paralleller mellem teori og praksis. Din guideuddannelse går op i en højere enhed, og du vil få en bedre forståelse for faget.


Fagene

Guideuddannelsen er bygget op, som var det en destination. Det betyder, at undervisningen er skruet sammen, så du oplever en kronologisk gennemgang af de arbejdsopgaver, du som guide typisk har i løbet af en arbejdsuge.

I løbet af rejseguideuddannelsen vil du gennemgå fem eksamener. Det drejer sig om fire mundtlige eksamener i løbet af de fire uger på skolen samt en afsluttende skriftlig eksamen. Der vil for hver uge være et eksamensfag, der er omdrejningspunktet for undervisningen, samt en masse andre fag, der hjælper dig til din eksamen, men også i det videre liv som guide. Læs mere om ekamensforløbet her: eksamenerne på Utopia Guideskole

De 4 eksamener du som elev på Utopia Guideskole bliver eksamieret i, tager alle udgangspunkt i fagene nedenfor. Vi har tilrettelagt undervisningsforløbet og indholdet i fagene således, at i får et bredt funderet indblik i rejsebranchen som helhed.

Se de fag og områder, som i vil blive undervist i på Utopia Guideskole:

  • Personlighedsprofil & analyse
  • Mikrofonteknik
  • Præsentationsteknik
  • Velkomstmødet
  • Det bevidste kropssprog
  • Førstehåndsindtrykket
  • Den personlige udviking
  • Personal branding
  • Krise- & konflikthåndtering
  • En rejseleders hverdag
  • Rejsearrangørernes bookingsystemer
  • Skandinavisk forståelse & kommunikation
  • Førstehjælpskursus
  • Lufthavns- og bustransfer
  • Salg- og Service
  • Rejseforsikringer
  • Lovgivning & reguleringer (rejsegarantifond etc.)
  • Samarbejdspartnere på destinationen
  • Eventplanlægning & afholdelse
  • SOS International
  • Sygehus, tyveri og lokale myndigheder
  • Den administrative dimension(logbøger, lister, struktur, etc)
  • Rejsebranchens historie
  • Lufthavnsarbejde (Check-in / Check ud)
  • Teambuilding
  • Introduktion til typer af guidefunktioner:
    • Charterguide
    • Udflugtsguide
    • Aktivitetsguide
    • Børneguide
    • Skiguide
    • Lufthavnsguide
    • Administrativ guide

Bliv guide på Utopia og du vil opleve en helt anden undervisningsform, end du er vant til fra Danmark. Slut med tykke skolebøger og tavleundervisning. En af grundene til, at skolen har lokation på en ægte feriedestination er, at det giver os en unik mulighed for at benytte os af omgivelserne, så du får din guideuddannelse om det givne emne i dets rette element. Eksempelvis vil du blive undervist i, hvordan en lufthavn hænger sammen samt guidens arbejdsopgaver på en lufthavnsdag i lufthavnen og ikke i et klasselokale.