NYHED 2024 - Bliv uddannet guide i Val Thorens  Læs mere her

Om Utopia Guideschool

- mere end bare en rejselederuddannelse

Hvorfor vælge Utopia?

Utopia guideskole har til formål at uddanne branchens bedste guider. Vi har fundet en hel unik opskrift, der gør Utopias guider til nogle af branchens mest eftertragtede. Samtidig er skolen fyldt med gode minder, personlig udvikling, venner for livet og meget mere. 

Utopia guideskole er 100 % uafhængig. Vi får ikke penge for at levere guider til diverse selskaber, og vi leverer ikke kun til ét rejsebureau, men til en bred vifte af selskaber, hvoraf mange er vores faste samarbejdspartnere. Af selskaber kan bl.a. nævnes Primo Tours, SunCharter, SlopeTrotter Skitours, Vinterly skirejser og mange flere. 

Skolen fokuserer på at uddanne guider, som kan varetage alle jobs inden for branchen. Det betyder, at undervisningen er bred, og formålet er at uddanne dig således, at du kommer i betragtning til lige præcis det job i rejsebranchen, du går og drømmer om. 

Utopia guideskole er seriøs, sjov og lærerig. Som elev, og en del af ”Utopia-familien”, skal du ikke blot komme hjem og være tilfreds. Du skal vende hjem med noget i bagagen, du ikke havde turde drømme om, og med værktøjer, du kan bruge resten af livet!

Med et afgangsbevis fra Utopia i hånden har du grund til at være stolt af din uddannelse, og du står med rigtig gode kort på hånden til et liv i en fantastisk spændende branche.

 

KVALITET FREM FOR KVANTITET

 Utopia guideskole har færre elever på hver skole end andre guideskoler. Det har vi af flere årsager.

Vi tager ikke flere elever ind på hvert hold, end der er efterspørgsel i rejsebranchen. Det gør vi af den simple årsag, at vi ønsker, at alle vores elever skal have muligheden for at komme i job efter endt skole. Ved at begrænse antallet af pladser er efterspørgslen og dermed mulighederne større for dig.

Når vi har begrænset antal pladser på hver skole, er det også, fordi vi ikke ønsker, at vores elever blot skal blive et nummer i rækken. På skolen går vi meget op i individer, og vi har din individuelle udvikling i fokus. Vi går op i at have meget kontakt med vores elever og lære, hvilke styrker og svagheder hver enkelt elev har. Dette ses bl.a. ved, at der gennem skolen bliver holdt individuelle samtaler. Det sker for at sikre, at du som elev har forståelse for undervisningen og føler dig godt tilpas, men også for at rådgive og vejlede for at opnå den største udvikling og udnytte dit fulde potentiale, så du har de bedste muligheder for at nå drømmejobbet.

 

ALT i én uddannelse

På Utopia guideskole bliver du uddannet til at kunne varetage en bred vifte af jobs indenfor rejsebranchen. Andre skoler har ekstra kurser efter endt guideskole mod ekstra betaling for at uddanne dig til bl.a. skiguide eller rundrejseguide. Hos Utopia har vi implementeret al undervisning på din guideskole. Du får alle redskaber og er klar til præcis det job, du ønsker.

  

En skole for ALLE

Vi mener, at alle fortjener at komme på guideskole og komme ud at opleve verden. Vi er opmærksomme på, at nogle vælger en guideskole efter en tid med studie og SU. Derfor kigger vi nøje på omkostningerne. Det betyder naturligvis ikke, at vi går ned på kvalitet. Det betyder blot, at vi er ihærdige og leder længe efter de rigtige samarbejdspartnere i forbindelse med afholdelse af en skole. Vores lokale partnere på destinationen har stor interesse i at blive præsenteret med Utopia guideskole, da det ofte ses som et kvalitetsstempel. Gode samarbejdspartnere samt agenter på destinationen er en af grundene til, at Utopia guideskole kan udbyde en guideuddannelse til en rigtig fornuftig pris.

 

Kontakt os endelig for små og store spørgsmål

Vi kan kontaktes på nedenstående:

  •  TLF: +45 48 41 01 81
  • info@guideschool.dk

Eller ved at udfylde formularen herunder.