Handelsbetingelser

 

 

 

BKM Travel ApS
CVR: 32346529
Medlem af rejsegarantifonden nr. 2625

REJSEVILKÅR

1 – Bestilling & Billet

Nedenstående bestemmelser er udarbejdet i overensstemmelse med 'Lov om pakkerejser', som gælder for rejser bestående af bl.a. flytransport og indkvartering. Bestemmelserne er udarbejdet af Foreningen af Rejsearrangører i Danmark og gælder tillige for rejser, som alene består af flytransport (flight only). Det med kursivt fremhævede, er BKM Travels (i det følgende kaldet ’BKM’) afvigelser fra Foreningen af Rejsearrangører i Danmark (RID) betingelser.

Bestilling af en rejse kan ske ved personlig eller telefonisk henvendelse samt via www.guideschool.dk. Bestilling, og dermed oplysningerne og vilkårene på www.guideschool.dk, er bindende for BKM og kunden, når depositum og/eller hele rejsens pris er rettidigt indbetalt.

Kundens ansvar ved bestilling og betaling af rejsen
Den person, der står som nummer 1 på rejsen, og/eller den person, hvortil billetten sendes pr. post eller e-mail, betragtes som ejer af rejsen. Det er kun denne person, som kan ændre og/eller afbestille rejsen. Eventuel henvendelse, korrespondance eller refundering fra os angående rejsen, vil ske til denne person. Bestiller en person flere rejser, betragtes samme person som ejer af samtlige billetter/bestillingsbekræftelse, så længe denne persons post eller e-mail adresse er noteret på rejsen.

Navne skal altid stemme overens med passet – og skal altid indeholde minimum første fornavn samt sidste efternavn.

Da eventuelle meddelelser om rejsen fortrinsvis sendes pr. SMS eller e-mail, er det yderst vigtigt, at disse oplysninger fremgår af bestillingen og opdateres om nødvendigt.

Børn og unge under 18 år, som rejser uden voksne rejseledsagere, skal ved køb af rejsen eller i umiddelbart forlængelse heraf forevise en erklæring fra deres forældre/værge om, at de har tilladelse til dette. Find formularen på vores hjemmeside.

 

BKM skal inden rejsens påbegyndelse gøre opmærksom på muligheden for at tegne en rejseforsikring, der dækker udgifterne ved behandling og hjemtransport i tilfælde af ulykke eller sygdom i det omfang, den offentlige sygesikring ikke dækker. For salg af rejseforsikringer modtager BKM typisk provision fra forsikringsselskabet.



Ønsker man at drage fordel af de mange billige billettyper, der findes på markedet (typisk fra lavprisflyselskaberne), og kombinere billetter til en sammenhængende rejse, bærer man selv risikoen, hvis der opstår forsinkelser undervejs, så man ikke når den næste forbindelse. Køber man derimod en samlet flyreservation fra afrejse- til slutdestination, hvor der kan være flyskift undervejs, er man bedre sikret i tilfælde af forsinkelser, da de involverede flyselskaber herved påtager sig forpligtigelsen for den samlede transportydelse.


BKM tager forbehold for trykfejl og eventuelle ændringer.

 

2 - Rejsens pris mv.
BKM opererer med 'flydende priser'. Det betyder, at BKM priser løbende bliver op- og nedjusteret alt afhængig af udbud og efterspørgslen på ferierejser.

Generelt kan rabatter ikke kombineres, med mindre andet er specifikt nævnt i annoncen.

Rejsens pris omfatter - hvor intet andet er anført - flyrejsen, lufthavnsafgifter, passagerafgift, evt. moms, bidrag til Rejsegarantifonden, forplejning i henhold til billetten/fakturaen, rejselederassistance samt indkvartering i hotelværelse/lejlighed.

Enerejsende kunder skal betale enkeltværelsestillæg med mindre andet er oplyst. På nogle af vore rundrejser kan der dog bestilles et delt dobbeltværelse, dvs. dele værelse med ukendt medrejsende. Dette er med forbehold for, at der bliver nogen at dele med. Hvis der ikke er nogen at dele med, meddeles dette ca. 14 dage før afrejsen, og da SKAL enkeltværelsestillæg betales.

Udgifter til pas, visum, vaccinationer, forsikringer og lignende er, med mindre andet er anført, ikke omfattet af prisen, og ansvaret for disse påhviler den rejsende selv. Der henvises i øvrigt til pkt. 7. Særlige hotelfaciliteter såsom adgang til spa, tennisbane, minigolf m.v. er sædvanligvis ikke inkluderet i rejsens pris, ligesom det må påregnes, at der på visse hoteller opkræves leje for liggestole, parasoller m.v.

OBS Rejselængde regnes fra og med afrejsedag til og med hjemkomstdag. Det gælder også, når en rejse starter om aftenen og/eller slutter om morgenen. Den angivne rejselængde omfatter derfor ikke altid hele dage. Kontroller flytiderne på din billet. Hvis du har vundet din rejse som præmie i en konkurrence, er den skattepligtig som personlig indkomst. Du skal skrive beløbet på din årsopgørelse. Læs mere hos SKAT.


3 – Betaling & prisændring

Depositum udgør: 

·      1. Rate: 2.000,- pr. rejsende (plus evt. afbestillingsforsikring)

·      2. Rate: 3.000,- pr. Rejsende

·      3. Rate: restbeløbet

 

Indbetaling af depositum(1. rate) skal være BKM i hænde senest 7 dage efter reservationsdagen.
Indbetaling af depositum (2. rate) skal være BKM i hænde senest 100 dage før afrejsedagen. Betaling af restbeløbet skal være BKM i hænde senest 60 dage før afrejsedagen.

Ved indtegning mellem 107 – 67 dage før afrejse betales 1 + 2. Rate inden for 7 dage.
Ved indtegning 60- 21 dage før afrejsedagen, skal hele rejsens pris være BKM i hænde senest 48 timer efter indtegning.

Bestilles rejsen mindre end 21 dage til afrejsedagen, skal betaling ske i forbindelse med bestilling af rejsen.

Ved betaling med hhv. VISA eller MasterCard/Eurocard opkræves kortafgift af det pålydende beløb, som svarer til det beløb BKM selv afregner til kortudstederen.

OBS! BKM anbefaler sine kunder at foretage indbetaling via den indlogning til ”min rejse”, som du får indlogning til i din bekræftelse, E-ticket.  (du kan betale med VISA/Dankort, MasterCard/Eurocard).

Automatisk annullering:

Vi gør opmærksom på, at rejser, der ikke er rettidigt indbetalt til BKM automatisk annulleres uden forudgående varsel.

Skatter og afgifter

Rejsens pris er beregnet på grundlag af gældende tariffer, afgifter og valutakurser. BKM forbeholder sig derfor ret til inden afrejsedag at foretage sådanne prisændringer, som forårsages af ændringer i transportomkostninger (f.eks. brændstofpriser), skatter, afgifter eller gebyrer (f.eks. lufthavns-, start eller landingsafgifter) eller valutakurser, som er anvendt til beregning af prisen for den pågældende rejse. Dette gælder også, selvom rejsen er slutbetalt.

Hvis lufthavnsafgiften eksempelvis stiger kr. 100,-, forhøjes rejsens pris tilsvarende. Samme beregning anvendes ved nedsættelse af afgifter m.v.

 

Hvis prisen forhøjes mere end 10 %, er kunden berettiget til at annullere rejsen og få det indbetalte beløb refunderet. Det er dog en betingelse, at annulleringen meddeles BKM umiddelbart efter, at kunden er blevet underrettet om prisforhøjelsen.

Dersom skatter eller afgifter m.v., som pålignes BKM direkte, og som er indregnet i rejsens pris, nedsættes eller bortfalder med virkning inden rejsedagen, er BKM forpligtet til at godtgøre kunden det sparede beløb, såfremt det overstiger kr. 100,-. Kunden skal underrettes om eventuelle prisstigninger snarest muligt og senest 20 dage før rejsedagen ved skriftlig meddelelse til den ved indtegningen, eller senere af den rejsende, oplyste adresse.


4 - Ændring før afrejsen
A. PÅ BKM’s FORANLEDNING

BKM  har ret til at ændre eller aflyse rejsen på følgende vilkår: Såfremt BKM inden afrejse aflyser rejsen, skal kunden hurtigst muligt informeres herom. Det samme gælder, hvis det inden afrejse viser sig, at BKM ikke vil kunne levere de aftalte ydelser eller, at ydelserne vil være af ringere kvalitet end aftalt.

 Såfremt en ændring medfører, at rejsens økonomiske værdi falder, har kunden ret til at modtage et nedslag i prisen, som svarer til værdiforringelsen. Dette gælder dog ikke for ændringer eller uregelmæssigheder, som almindeligvis må betragtes som bagatelagtige.

Samtidig med at BKM informerer kunden om aflysningen eller ændringen, skal kunden informeres om, hvilke beføjelser kunden har, og hvordan kunden i øvrigt skal forholde sig. I tilfælde af, at BKM aflyser rejsen, uden at det skyldes den rejsendes egne forhold, har kunden ret til at opsige rejseaftalen og få tilbagebetalt samtlige indbetalte beløb.

Kunden kan også vælge i stedet at deltage i en anden ferierejse efter eget valg, såfremt BKM uden uforholdsmæssige omkostninger og tab kan tilbyde dette. Dette gælder også, såfremt det med sikkerhed kan forudses, at rejsen vil blive misligholdt væsentligt af BKM.

Såfremt kunden vælger at deltage i en ferierejse af højere værdi, skal kunden betale prisforskellen. Vælger kunden at deltage i en ferierejse af ringere værdi, skal BKM tilbagebetale prisforskellen. Kunden har dog ikke ovenstående beføjelser, hvis aflysningen skyldes, at antallet af indtegninger senest 4 uger inden afrejse er under 75 % af de antal pladser, BKM har til rådighed på den pågældende flyserie.

I så fald skal de indtegnede kunder informeres skriftligt/mundtligt om aflysningen senest 3 uger inden den planlagte afrejsedag.

Lider kunden økonomisk tab som følge af BKM’s ændringer eller som følge af ferierejsens aflysning, har kunden krav på erstatning i overensstemmelse med almindelige erstatningsregler, med mindre aflysningen eller den manglende opfyldelse skyldes:

1: at antallet af tilmeldte til en ferierejse er mindre end det ovenfor anførte minimum, og skriftlig meddelelse herom er kommet frem til kunden senest 3 uger inden afrejsedag.

2: kundens egne forhold 3: en uvedkommende tredjemand eller udefra kommende omstændigheder (force majeure) og ikke med passende omhyggelighed kunne have været forudset ved aftalens indgåelse eller været undgået eller afbødet af BKM eller nogen, som BKM er ansvarlig for.

Kunden har endvidere krav på erstatning, hvis BKM har garanteret (tilsikret) visse egenskaber ved ferierejsen, og disse efterfølgende ikke vil kunne blive leveret.

Vil kunden gøre krav gældende, skal kunden give BKM meddelelse herom inden rimelig tid, efter kunden har fået oplysning om ændringen eller aflysningen. Gør kunden ikke dette, bortfalder retten til at gøre krav gældende.

Afrejse- og hjemrejsetider
Tiderne for afrejse og hjemrejse er foreløbige. De endelige afgangs- og ankomsttider fremgår af billetten, som er tilgængelig tidligst 25 dage før afrejse.

B. ÆNDRINGER OG AFLYSNING PÅ KUNDENS FORANLEDNING

 

1.     1. Ændringer

 

Hvis kunden efter betaling af depositum og/eller rejsens pris ønsker foretaget ændringer med hensyn til afrejsested, rejsetidspunkt, rejsemål, hotel, rejsedeltagere etc., og forudsat at BKM bekræfter, at en sådan ændring er mulig, gælder følgende regler:

Ved ændringer af rejser, der meddeles BKM og bekræftes af denne senest 60 dage før den oprindelig aftalte rejsedag, er BKM berettiget til at opkræve et ændringsgebyr. Ændringsgebyret er udregnet på baggrund af det merarbejde og de merudgifter, som ændringen medfører, dog min. kr. 299 pr. person.

Eventuelle prisforskelle i forhold til gældende pris opkræves hos eller refunderes til kunden.

Ændringsgebyret indbetales samtidig med eller umiddelbart efter ændringen, således at der som minimum er indbetalt det fulde depositum på rejsen.

Ændringer foretaget senere end 60 dage til afrejse, betragtes som afbestilling (jvf. nedenfor) og ny indtegning.

Flyrejser med rutefly er underlagt særlige vilkår og restriktioner, der som hovedregel ikke kan ændres, ej heller en navneændring. Dette gælder også for andre ydelser som f.eks. krydstogter og visse hoteller. Kan der foretages ændring af rutefly-/lavprisflybillet, krydstogt eller hotel, opkræves ændringstillæg efter flyselskabets eller anden leverandørs gældende regler samt ændringsgebyr på min. 300 kr. pr. person + flyselskabets/hotellets omkostninger.

SERVICETILLÆG – PAKKEREJSE MED CHARTERFLY

Navneændring 299 kr./person

SERVICETILLÆG – PAKKEREJSER MED RUTEFLY
Navneændring 300 kr. /person*
Hotelændring 300 kr. /person*

Tilføjelse/fjernelse af passagerer 300 kr. /person *

Ændre dato 300 kr. /person*

Tilføje bagage 300 kr. /person*

Tilføje specialbagage 300 kr. /person *

 

*Foruden BKM administrationsgebyr, tilkommer flyselskabets ændringsgebyr samt evt. BKM hotelændringsgebyr. Totalomkostningen varierer afhængig af flyselskabet og rejsen.

*Tilbagebetales ikke ved afbestilling af rejsen.

Obs! I de fleste tilfælde kan du kontakte flyselskabet direkte for at gennemføre de ønskede ændringer og tillæg. I så fald betales ikke administrationsgebyr til BKM.

 

1.     2. Afbestilling

 

Kunden har ret til at afbestille rejsen på nedenstående vilkår, medmindre BKM senest ved aftalens indgåelse har oplyst, at afbestilling grundet underleverandørens (f.eks. flyselskabers) forhold ikke kan ske uden, at hele rejsens pris er tabt.

 

Ved afbestilling af en rejse, hvortil ordrebekræftelse/billet er udstedt, gælder følgende regler:

 

A: Ved afbestilling senest 60 dage til den aftalte rejsedag, beregner BKM sig et gebyr svarende til depositum (1. + 2 rate), pr. person hhv. 5.000,- samt evt. tegnet afbestillingsforsikring og andre gebyrer.
For afbestilling af rejser med rutefly og krydstogter gælder reglerne i afsnit D)

 

B: Ved afbestilling mindre end 60 dage før den aftalte rejsedag beregner BKM sig et gebyr svarende til det beløb som allerede er indbetalt på rejsen. For afbestilling af rejser med rutefly og krydstogter gælder reglerne i afsnit D)

 

C: Ved for sent fremmøde eller ved kundens udeblivelse uden afbestilling, har kunden ikke krav på tilbagebetaling af nogen del af sin indbetaling. Udeblivelse eller for sent fremmøde betragtes som en aflysning af hele rejsen.

 

D: Ved afbestilling i tilfælde, hvor der er tale om flyvning med rutefly eller sejlads med krydstogt, og BKM ikke kan få refunderet flybilletten eller anden ydelse fra flyselskabet, krydstogtrederiet eller leverandøren, har BKM ret til at beregne sig, hvad der svarer til flybillettens (eller anden ydelses) pris, udover de normale gebyrer, samt depositum, evt. afbestillingsforsikring, rejseforsikring og andre betalte gebyrer. Den del af ruteflybillettens pris, der udgør skatter og afgifter, kan refunderes på ubenyttede flybilletter. En lang række flyselskaber opkræver brændstoftillæg m.m. gennem skatter. Tillæg af denne type kan ikke refunderes. For refundering af skatter på ubenyttede ruteflybilletter opkræves et administrationsgebyr på kr. 500,- pr. flybillet/person

 

Kunden kan afbestille sin rejse, hvis der inden for et tidsrum af 14 dage før rejsens påbegyndelse på rejsemålet eller i umiddelbar nærhed af dette forekommer krigshandlinger, naturkatastrofer, livsfarlige, smitsomme sygdomme eller andre hermed ligestillede begivenheder, der indebærer en nærliggende fare for den rejsendes liv eller førlighed.

 

Såfremt Udenrigsministeriet, Statens Seruminstitut eller anden tilsvarende, behørig myndighed fraråder rejser til det pågældende område i den aktuelle ferieperiode, vil betingelserne for afbestilling normalt blive anset for opfyldt. Endvidere vil betingelserne for kundens afbestillingsret som udgangspunkt blive anset for opfyldt, hvis den pågældende begivenhed i øvrigt på tilstrækkelig objektiv måde findes fyldestgørende dokumenteret.

 

Afbestillingsretten kan ikke påberåbes, hvis kunden ved aftalens indgåelse var bekendt med den pågældende begivenhed eller begivenheden var almindelig kendt. I tilfælde af kundens afbestilling grundet de opregnede begivenheder har kunden krav på tilbagebetaling af samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen.

 

Såfremt kunden foretager afbestilling af en eller flere personer på samme booking, hvor der tidligere er ydet hhv. 3., 4., 5., og/eller 6. ekstrasengsrabat, bortfalder en eller flere af de angivne rabatter.

 

Såfremt kunden foretager afbestilling af en eller flere personer på samme booking, så antallet af sengepladser i lejlighed/hotelværelse er større end antallet af de reserverede personer i lejlighed/hotelværelse, pålægges kunden et tomsengstillæg.

 

Vi gør opmærksom på, at der kan gælde specielle regler for ændring og afbestilling af grupperejser.

 

GEBYRER VED KUNDENS ÆNDRING AF REJSEN

 

Indtil 60 dage før afrejse 299,- pr. person*
for rejser med rutefly 300,-. pr. person

Mindre end 60 dage før afrejse
Betragtes som afbestilling og ny bestilling

 

Indtil 60 dage før afrejse (Europa)
1.500,- pr. person (+ evt. afbestillingsforsikring og øvrige gebyrer) *for rejser med rutefly henvises til pkt.4 B, D)

 

 

Skal du afbestille din rejse, bedes du straks kontakte BKM på 48 41 01 81 indenfor vores åbningstider.

Ved afbestilling udenfor vores åbningstider, f. eks om natten inden afrejse, skal der sendes en afbestillingsbekræftelse på mail til: info@guideschool.dk. samt ringes til BKM på 48 41 01 81ved først mulige lejlighed for at bekræfte afbestillingen af rejsen endeligt.

BKM kan herefter sende en afbestillingsbekræftelse. Vær opmærksom på, at såfremt du afbestiller din rejse, er du selv ansvarlig for også at afbestille evt. tilkøbte ydelser i forbindelse med rejsen, f.eks. udflugter, favoritsæde ombord, ekstra bagage mv.

Overdragelse af rejsen

 Såfremt kunden ønsker at overdrage rejsen til en anden, der opfylder alle betingelser for at deltage i rejsen, betales et ændringsgebyr på 299,- pr. person samt evt. ændringsgebyrer opkrævet af f.eks. luftfartsselskabet. Det forudsættes dog, at hotellets eller flyselskabets regler ikke udelukker overdragelsen samt, at BKM underrettes herom hurtigst muligt inden overdragelsen og under alle omstændigheder inden ferierejsens begyndelse. Kunderne hæfter begge for betaling af rejsen. Rimelig tid betragtes som senest 60 dage inden afrejse.

For rejser med rutefly findes særlige restriktioner, hvorfor overdragelse af rejsen eller navneændring som hovedregel ikke er mulig. Ændringsgebyr på kr. 1.000,- samt evt. ændringsgebyr opkrævet af f.eks. luftfartsselskaber. Forsikringer kan ikke overdrages til andre.

OBS!! BKM fralægger sig ethvert ansvar ved videresalg af rejser.

Afbestillingsforsikring

Med en afbestillingsforsikring får du rejsens fulde beløb tilbage, (eklsklusive prisen for afbestillingsforsikringen) hvis du kommer til skade, og kan fremvise en lægeerklæring, som fraråder dig at rejse

PRIS:
Pakkerejse med charterfly
6 % af rejsens grundpris Barn

OBS! Forsikringen skal tegnes senest inden første indbetaling og er derefter bindende.

OBS!! Det er kundens eget ansvar at sikre sig en bekræftelse af afbestillingen på mail

 

5 - Ansvar efter afrejse

 

BKM er forpligtet til at gennemføre rejsen i overensstemmelse med informationerne på www.guideschool.dk og rejseaftalen. BKM forpligtelse gælder alle ydelser, som indgår i aftalen, også dem som leveres af andre end BKM.

Såfremt der mellem BKM og den rejsende er truffet særlige aftaler, der afviger fra de anførte vilkår på www.guideschool.dk, er disse kun gyldige i det omfang, de er påført rejsebeviset eller på anden måde klart kan dokumenteres.

Der foreligger en mangel ved rejsen, hvis den rejsende ikke modtager de ydelser, som gennem udbudsmaterialet, annoncer eller særlige aftaler med BKM, er angivet på billetten, eller ydelserne er af ringere kvalitet, end det aftalte eller tilsikrede.

Uregelmæssigheder, som almindeligvis må betegnes som bagatelagtige, anses dog ikke som mangler. Det bemærkes, at BKM har ret til ansvarsfrit at aflyse programførte udflugter, såfremt der ikke opnås tilstrækkelig tilslutning til disse.

Det anses heller ikke for en mangel ved rejsen, at vejr og temperaturforhold på bestemmelsesstedet afviger fra det sædvanlige, ligesom forhold, som i det væsentlige skyldes den rejsendes egen forsømmelse, ikke betragtes som en mangel ved rejsen. Er rejsen mangelfuld, har BKM ret og pligt til at søge en påberåbt mangel afhjulpet hurtigst muligt, med mindre dette vil påføre BKM uforholdsmæssige omkostninger eller væsentlig ulempe.

Kan afhjælpning ikke kræves, jvf. ovenfor, eller afhjælper BKM ikke manglen inden rimelig tid, har den rejsende krav på forholdsmæssigt afslag i rejsens pris. Tilbyder BKM at afhjælpe en mangel, kan den rejsende ikke kræve forholdsmæssigt afslag eller hæve aftalen, såfremt afhjælpningen sker indenfor rimelig tid og uden omkostninger eller væsentlig ulempe for den rejsende.

Kan en betydelig del af de aftalte ydelser ikke leveres, eller er ferierejsen i øvrigt behæftet med mangler, som medfører, at det skriftlige aftalte formål med ferierejsen er væsentlig forfejlet, kan kunden hæve aftalen. Kunden skal i så fald umiddelbart efter at underrette BKM repræsentant på stedet herom. Rettes der ikke henvendelse til BKM umiddelbart efter af bristen opleves, så BKM har mulighed for at udbedre denne, så frafalder retten til at kræve kompensation.

Hæver den rejsende aftalen, skal BKM tilbagebetale samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen. Der kan dog tilkomme BKM en godtgørelse, som svarer til den værdi, ferierejsen må antages at have haft for den rejsende. Hæver den rejsende aftalen, har den rejsende endvidere krav på uden udgift at blive transporteret tilbage til afrejsestedet med det aftalte transportmiddel til det aftalte tidspunkt.

Lider den rejsende et økonomisk tab som følge af, at ferierejsen er mangelfuld, har den rejsende krav på erstatning fra BKM, med mindre manglen skyldes en uvedkommende tredjemand og ikke med passende omhyggelighed kunne være forudset ved aftalens indgåelse eller være undgået af BKM eller nogen BKM er ansvarlig for.

BKM er heller ikke ansvarlig, såfremt aflysningen eller den manglende opfyldelse skyldes udefra kommende omstændigheder, som BKM eller nogen BKM er ansvarlig for, ikke med passende omhyggelighed kunne have forudset ved aftalens indgåelse eller have undgået eller afbødet, (force majeure).

Erstatning for person- og bagageskade er begrænset i overensstemmelse med reglerne i internationale konventioner. For flytransport henvises til afsnittet om luftfartselskabets ansvar.

Det bemærkes, at alle ankomsttider, der er angivet på www.guideschool.dk eller på rejsebeviset m.v., skal betragtes som forventede, hvorfor BKM ikke kan gøres ansvarlig for tab, som skyldes mindre afvigelser i forhold til de oplyste ankomsttider.

BKM yder ingen kompensation for ulempe grundet forsyningssvigt på hoteller, herunder midlertidige afbrydelser af f.eks. varmt vand, varme og aircondition, ligesom der ikke ydes erstatning, hvis swimmingpools og lign. faciliteter midlertidigt er ude af brug på grund af nødvendige reparationer eller vedligeholdelsesarbejder.

Endelig fraskriver BKM sig ethvert ansvar for oplysninger, som findes i hotellernes egne brochurer/hjemmesider. Den rejsende er selv ansvarlig for medbragte værdigenstande og penge samt opbevaring af disse under ferien.

BKM er ikke ansvarlig for værdigenstande, som bortkommer fra hotellets deponeringsbokse eller lign.

Personlige oplysninger

Ved bekræftelse af din bestilte rejse, giver du tilladelse til, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med persondataloven. Behandling af persondata er som følger: Personoplysninger, eksempelvis navn, fødselsdato, køn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer, som du oplyser i forbindelse med bestilling af rejse eller andre tjenester på webben, pr. telefon, ved besøg i en af vores butikker, eller personoplysninger der i øvrigt registreres i forbindelse med bestilling, rejsemål, ønsker om specialkost eller særlig information fra dig om din sundhedstilstand i forbindelse med en rejse, eller i øvrigt indenfor rammerne af kundeforholdet, vil blive behandlet af BKM, og hvor det er hensigtsmæssigt, af andre selskaber indenfor BKM koncernen. Dine personoplysninger kan også blive behandlet af BKMs samarbejdspartnere indenfor rejsebranchen, f.eks. flyselskaber, hoteller, lokale samarbejdspartnere på rejsemålet samt af BKM’s betroede leverandører af administrative tjenester samt systemtjenester.

 

 

6 - Flyselskabets ansvar


For rejser til udlandet gælder Montreal-konventionens erstatningsregler som udgangspunkt for samtlige luftfartsselskaber, som er involveret i rejsen. Denne konvention begrænser erstatningsansvaret for luftfartsselskaber i tilfælde af død, legemsbeskadigelse og forsinkelse, skade eller tab af bagage. Disse begrænsninger kan være mindre end 10.000 SDR (Special Drawing Rights).

For danske luftfartsselskaber samt andre luftfartsselskaber med operations licens udstedt i EU er der i følge EU Rådsforordning (EF) No 2027/97 som ændret ved forordning 889/02 ingen begrænsning i tilfælde af, at en passager bliver dræbt eller lider skade på legeme eller helbred ved en ulykke ombord i eller ved indstigning eller udstigning af et af deres fly.

 

Sådanne selskaber har ikke pligt til at betale mere end et beløb i lokal valuta svarende til SDR 100.000, hvis selskabet kan bevise, at det og dets agenter tog alle nødvendige forholdsregler for at undgå ulykken eller at det var umuligt for det eller dem at tage sådanne forholdsregler. Dog kan selskabet fritages helt eller delvist for erstatningsansvar såfremt passagerens uagtsomhed er skyld i eller medvirkende til ulykken.

 

I henhold til internationale bestemmelser er det af sikkerhedsmæssige grunde forbudt at transportere farligt gods i den indleverede bagage. Nærmere oplysninger om reglerne samt farligt gods fås ved henvendelse til luftfartsselskabet eller BKM.

Vi gør opmærksom på, at luftfartsselskabets og dermed BKMs erstatningsansvar for ødelagt/bortkommen bagage er begrænset. Derfor opfordrer vi til, at der tegnes separat bagageforsikring.

For luftfartsselskaber, registreret i et EU-land, gælder forordning 261/2004 om passagerrettigheder. Eventuelle krav i henhold til denne forordning skal rettes direkte til luftfartsselskabet og ikke til BKM.

 

7 - Kundens ansvar

Den rejsende er forpligtet til at følge de anvisninger for rejsens gennemførelse, som BKM eller dennes repræsentant samt flyselskab m.fl. fastsætter. Den rejsende skal respektere de ordensbestemmelser, som fastsættes med hensyn til transporten til og fra bestemmelsesstedet samt for ophold på hoteller m.v. Grov eller gentagen overtrædelse heraf kan medføre bortvisning fra rejseselskab og/eller hotel, således at videre ophold og hjemrejse må foretages på den rejsendes egen foranledning og for egen regning.

Den rejsende skal kunne tage vare på sig selv eller rejse med en, som kan hjælpe med personlig assistance, hvis det er påkrævet.

Den rejsende er erstatningsansvarlig i overensstemmelse med almindelige erstatningsregler for skader, han forvolder på ejendele, som tilhører medrejsende, BKM, rejseledere, luftfartsselskab, hotel m.v.

Den rejsende er selv ansvarlig for at have gyldigt pas, visum og eventuelle vaccinationer. Oplysninger udover hvad der er givet af BKM, fås ved henvendelse til det pågældende lands ambassade eller konsulat og hos Seruminstituttet. Udenlandske statsborgere anbefales at kontakte respektive ambassader samt Seruminstituttet, hvor de kan få oplysninger om, hvilke krav der stilles til deres lands statsborgere. BKM kan ikke stilles til ansvar for omkostninger, som undladelse heraf måtte medføre for den rejsende.

Det påhviler den rejsende selv at afholde alle evt. udgifter, som skyldes mangler i ovennævnte formaliteter, eksempelvis hjemtransport som følge af manglende pas, med mindre manglen skyldes fejlinformation fra BKM.
Den rejsende er ligeledes ansvarlig for eventuelle følger af sygdom, ulykkestilfælde og lignende under rejsen, og det påhviler den rejsende selv at afholde udgifter til lægehjælp, hospitalsophold, særlig hjemtransport m.v. Det påhviler den rejsende selv at holde sig orienteret hos BKM lokale repræsentant eller gennem opslag på hotellet om hjemrejsetidspunkt, herunder om eventuel ændring heraf i forhold til det på rejsebeviset anførte tidspunkt.

Rejsende anbefales at kontakte BKM lokale repræsentant 24 timer inden hjemrejse med henblik på at få bekræftet tidspunktet for denne.

Den rejsende er endvidere selv ansvarlig for at overholde eventuelle af BKM oplyste regler for genbekræftelse af ruteflystrækninger.

 

De rejsende kan i sådanne tilfælde ikke gøre krav gældende imod hverken BKM eller luftfartsselskab.

Møder den rejsende ikke rettidigt ved hjemrejsen, mister den rejsende retten til denne og må selv foretage hjemrejse for egen regning. BKM er ligeledes uden ansvar for, om rejsende, som selv sørger for transport til lufthavn ved hjemrejsen, foretager rettidigt check-in.

Den rejsende bærer selv ansvaret for, såvel egen person som bagage er egnet til fly- eller bustransport.

Gravide rejsende skal kontrollere det respektive flyselskabs retningslinjer, for at kunne gennemføre en rejse efter 32. svangerskabsuge.

Kaptajnen/chaufføren kan afsætte personer, som på grund af sygdom, beruselse eller andre årsager efter hans skøn er uegnede til at deltage i rejsen eller til gene for medpassagerer. Der ydes ikke refusion for eventuelle uudnyttede dele af rejsen, herunder udflugter eller andre arrangementer på bestemmelsesstedet.

Vær i øvrigt opmærksom på, at hvis du har vundet din rejse som præmie i en konkurrence, så er den skattepligtig som personlig indkomst. Du skal skrive beløbet på din årsopgørelse. Læs mere hos SKAT.

 


8 - Reklamationer mv.

Eventuelle reklamationer skal med henblik på afhjælpning på stedet gøres gældende overfor rejselederen eller BKMs lokale repræsentant inden rimelig tid efter den rejsende har opdaget manglen. Undladelse heraf vil normalt medføre tab af retten til senere at kræve erstatning eller kompensation. Dette gælder dog ikke, hvis BKM har handlet i strid med almindelig hæderlighed eller groft uagtsomt, eller såfremt kravet skyldes skade på den rejsendes person.


Reklamationer over fejl eller mangler, som ikke har kunnet rettes på rejsemålet, skal fremsættes skriftligt til BKM senest 4 uger efter rejsens afslutning.

OBS! Er rejsen registreret med en e-mailadresse, kan kommunikationen til kunden foregå herigennem.

Efterlysning af glemte sager må ske omgående efter hjemkomsten. Til dækning af omkostninger (administration, forsendelse m.v.) ved efterlysning, kan BKM opkræve et særligt gebyr, som betales, uanset om den efterlyste genstand tilvejebringes eller ej.

Såfremt parterne ikke kan opnå enighed, kan sagen indsendes til Pakkerejse-Ankenævnet, hvis afgørelse vi altid følger, alternativt anlægges ved en domstol eller ved voldgift i Danmark.

Pakkerejse-Ankenævnet
Røjelskær 11. 3. sal
2840 Holte
Mail: info@pakkerejseankenaevnet.dk

www.pakkerejseankenaevnet.dk
Tlf. 45 46 11 00 (hverdage 9-12)

Skal vi efter hjemkomsten fremskaffe kopi af rejsebevis/billet, tager BKM et gebyr herfor på minimum kr. 299,-, svarende til det merarbejde, dette medfører.

 

9 - Moms på charterrejser


Pr. 1. januar 2011 indføres der moms på charterrejser i Danmark. Rejsebureauer (rejsearrangører) er underlagt momslovens par. 67 og 68a 'særordning for rejsebureauer' (Special Scheme for Travel Agents).


10 – Udflugter

 

 For udflugter gælder følgende vilkår.

 

- Ved afbestilling og tilbagebetaling pga. sygdom kræves en lægeattest, samt at udflugten er blevet afbestilt før afgangstidspunktet. Afbestilling skal ske, så snart sygdommen opstår, og skal afbestilles hos vores sælgere eller guider på rejsemålet.


- Tilbagebetaling af en afbestilt udflugt sker til det kreditkort, som udflugten er betalt med. Der kan gå op til 4-6 uger før pengene er tilbage på kontoen. Eventuel valutakursændring hæfter den rejsende selv for.

- Indholdet af en udflugt kan af forskellige årsager ændres i løbet af sæsonen, og i visse tilfælde kan udflugter udgå helt. Prisen kan også ændres i løbet af sæsonen. - Afhentningssted og -tid kan ændres, efter du har bestilt din udflugt. Du vil blive informeret om nyt sted og tid på det mobilnummer, du angav ved bestilling af rejsen. Derfor er det vigtigt, at du har telefonen med på rejsen.

- Ændres fly eller hotel, så deltagelse på en bestilt udflugt er umulig, tilbagebetales udflugtens pris, hvis ikke en anden tilsvarende udflugt kan tilbydes.

- Udflugter kan aflyses med kort varsel pga. dårligt vejr, strejke eller andre udefrakommende omstændigheder, som vi ikke har kontrol over.

 

11. BKM tager forbehold for trykfejl

Der tages forbehold for trykfejl